Lej en bil på Færøerne
Du finder nemt vores biludlejning i Vagar lufthavn og i hovedstaden Torshavn, som ligger 46 kilometer fra lufthavnen. Færøerne består af 18 øer, som er adskilt af sunde og fjorde, men det er nemt at komme rundt i en lejebil fra Avis. Langt de fleste af øerne er forbundet af tunneler og broer, og de mange gode veje gør det nemt at udforske det smukke ørige i bil.
Der er ikke meget traffik, men vær forberedt på, at øgruppens mange får har deres egne færdselsregler. Med en befolkning på lidt over 50.000, er der nemlig flere får end mennesker på Færøerne. Øgruppen er en del af det danske kongerige, og de fleste færinger taler flydende dansk, men kontrasterne mellem Danmark og Færøerne er slående.
Det betagende ørige kan dog tage vejret fra selv den mest berejste globetrotter. Flyveturen fra København til Færøerne tager kun to timer, og selv en kort weekendtur kan være nok til at skabe uforglemmelige rejseoplevelser.
Tips til din rejse på Færøerne
Tag på opdagelse på Færøerne
Færøernes uspolerede natur og spektakulære klippelandskaber er som skabt til en road trip. Med kun 113 kilometer i fuglelinje fra nord til syd, 75 kilometer fra øst til vest og højst 5 kilometer til vand uanset hvor du befinder dig, er afstandene korte, og man kan nå de fleste øer på en enkelt dag. Øgruppens overflod af episke udsigter og naturskønne attraktioner vil dog helt automatisk få dig til at sætte tempoet ned – præcis som den gæstfri og åbenhjertige lokalbebolkning har for vane at gøre det.
Det siges, at Færøernes største forfatter William Heinesen kaldte hovedstaden Tórshavn for ‘Verdens Navle’ - måske fordi den charmerende by med knap 20.000 indbyggere giver let adgang til de øvrige øer. Tórshavn ligger på den sydlige spids af Streymoy, som er øgruppens største ø. Det er også i hovedstaden, at man finder 3 ud af Færøernes i alt 4 lyskryds. Det er svært ikke at forelske sig i den gamle bydel, som med sine små huse i alle regnbuens farver langs havnen er det perfekte postkortmotiv. Byen har et rigt kulturliv og en blomstrende madscene. D. 29. juli er Færøernes Nationaldag, og det fejres med en storstilet folkefest i Tórshavns gade både d. 28. og 29. juli. Her kan besøgende opleve alt lige fra koncerter til sportsbegivenheder og fællessang.
Når du bevæger dig ud på vejene, vil du lynhurtigt finde ud af, at Færøerne tilbyder et væld af sceniske naturoplevelser. Selvom øgruppen samlet set er lille, er kontrasterne og variationen i landskabet stor – og netop dette er med til at gøre et besøg på Færøerne til en helt unik oplevelse.
Færøernes mange små maleriske bygder, som ligger godt beskyttet af fjorde og dale, er en oplevelse i sig selv, men gå heller ikke glip af de smukke søer, vandfald og klippeformationer.
Har du lyst til at mærke historiens vingesus, bør du lægge vejen forbi Kirkjubøur. Her finder du blandt andet Magnus-katedralen, kongsgården Kirkjubøargarður og Ólavskirkjan, som hver især bidrager til den rige fortælling om Færøerne.
Der er også rig mulighed for vandreture, og har du lyst til en bådudflugt, er en tur til fuglebjergene ved Vestmanna en oplagt destination. Med en lejebil fra Avis har du alle muligheder foran dig.