Welcome to Avis

Ofte stillede spørgsmål om elbiler

Hvor lang tid tager det at lade en elbil op?

Ladetiden afhænger af både batterikapaciteten og strømkilden. Jævnstrømsopladning (DC) er det hurtigste, men det er ikke muligt med alle køretøjer eller ladestationer. Opladning af elbil med vekselstrøm (AC) er mere almindeligt. Afhængigt af ladestrømmen, kan det tage mellem 2,5 timer (22 kW) og 4,5 timer (11 kW) at oplade en Renault ZOE.

Hvad er forskellen på opladningstid med en ladeboks, en standardlader og en hurtiglader?

Opladning af elbil derhjemme med en ladeboks er den langsomste måde at lade en elbil op, og det kan tage op til 24 timer.

Ved hjælp af en 7 kW ladeboks kan bilen oplades helt over natten.

En elektrisk Vauxhall Corsa kan lades op til 80 % på bare 30 min. (kilde: AA) ved hjælp af en hurtiglader på en offentlig ladestation med hastigheder på 50 kW til 350 kW.

Hvor langt kan en elbil køre?

Hvor langt en elbil kan køre, afhænger af forskellige faktorer inklusive kørestil, brug af varme/klimaanlæg, topografi og vejrforhold. Men elkøretøjerne fra Avis’ bilflåden af miljøvenlige biler kan nemt køre 250-300 kilometer (150-180 mil) på en opladning.

Kan jeg oplade min elbil derhjemme?

Opladning af en elbil, medmindre du har en ladeboks derhjemme, er i princippet muligt med en almindelig stikkontakt, men det anbefales ikke. Ud over at være en langsom proces, kan forlænget opladning med en almindelig stikkontakt medføre overophedning.

Hvad sker der, hvis jeg har motorstop eller løber tør for batteri, når jeg lejer en elbil fra Avis?

Hvis du har motorstop, når du lejer en elbil fra Avis, skal du kontakte vejhjælpen ved motorstop som normalt. Vores Roadside Assistance-service er specialiseret i at hjælpe med elbiler. Du får en anden bil, hvis det er nødvendigt at ombytte i tilfælde af et motorstop.

Kan jeg oplade min elbil på enhver offentlig ladestation?

Hvis du vil bruge offentlige ladestationer, skal du som regel have en app og derudover undersøge, hvorvidt du skal betale for at lade din elbil. I Danmark kan du bruge alle udbyderes ladestandere uden at tegne et abonnement hos nogen, men det kan være anderledes i udlandet. Du bør tjekke, om din ønskede ladestation tilbyder den rette stiktype til din bil.

Vores anbefaling for at gøre opladning af elbil enkelt:

Hent en ruteplanlægningsapp, før du lejer en elbil, så du har et kort over ladestationer langs ruten og ved destinationen.

I Danmark vil du kunne få en ladebrik som kan benyttes på alle ladestandere understøttet af Northe. 
Northe er et netværk af ladestationer på tværs af brands, hvor du nemt kan oplade din bil uden oprettelse af abonnementer og al opladning faktureres direkte på din lejekontrakt. 

Appen Chargemap med etkort over ladestationer til elbiler dækker de fleste europæiske ladenetværk og har et kort med over 500.000 ladestationer. Appen indeholder et ruteplanlægningsværktøj, hvor du kan anvende et filter for din placering og ønskede services for at finde, hvor du kan oplade din elbil. Bilister med et Chargemap Pass kan lade elbiler ved mere end 300.000 kompatible ladestandere i Europa.

Du kan med andre apps såsom Enel X Italias JuicePassse ladestationskortet med stationstype, åbningstider og priser, og du kan reservere en ladestander. Find ladestationsudbyderen med det tætteste opladningsnetværk i det område, du rejser i.

Electromaps-appeni Spanien hjælper bilister med at finde ladestationer, aktivere ladesessioner og betale via deres kontaktløse, universelle betalingsmulighed Electropass.

Glem ikke, at nogle steder som motorvejstjenester, hoteller og supermarkeder tilbyder gratis ladestandere.

Hvor lang tid tager det at oprette sig hos en udbyder af et ladestationsnetværk i udlandet?

De fleste udbydere af ladestationer til elbiler har en app, du kan hente uden beregning. Når du har oprettet dig i appen og indtastet dine betalingskortoplysninger, bliver du ledt direkte til den nærmeste ladestation. Betalingsprocessen sker direkte via appen. Nogle udbydere af ladestationer til elbiler tilbyder et opladningskort, som ankommer nogle få dage efter, du er registreret.

Hvad er forskellen mellem at køre en elbil og en benzin- eller dieselbil?

Der er nogle aspekter, du skal være klar over, når du kører en elbil efter at have skiftet fra en benzin- eller dieselbil, som kan overraske dig, men du bliver hurtigt vant til det.

Så snart du slipper bremsepedalen, begynder køretøjet at rulle.

Sørg for at du har trykket start/stop-knappen, når du parkerer elbilen. Dette er den eneste måde, hvorpå du kan aktivere håndbremsen.

Batteriet er ofte installeret under elbilen. Derfor skal du være forsigtig for at undgå skade på undersiden af bilen.

Vær særlig opmærksom på dine omgivelser, når du kører. Elkøretøjer er mere stille end benzin- og dieselmotorer og er sværere at høre for andre trafikanter, fodgængere, cyklister og hesteryttere.

Hvordan håndterer jeg ladekabler ved min ladeboks derhjemme?

Hvis du køber en ladeboks, skal du beslutte, om du vil have fast forbundne kabler, som er forbundet til enheden, eller ikke forbundne kabler, som kan tages af og gemmes væk. Hvis du vælger en ladeenhed med kabler, som er integreret, skal du vikle kablerne ud, hver gang du bruger dem. Aftagelige kabler kan få enheden til at se mere ordentlig ud og kan opbevares separat.

 

Hvad er rækkefølgen for at oplade en elbil?

  • Begynd med at slukke elbilen
  • Forbind først din lader til elbilen
  • Indsæt så stikket i ladeboksen
  • Et konstant blåt lys betyder, at elbilen lades
  • Lås bilen – det forhindrer ikke ladningen, men vil også låse kablet på plads
  • Når elbilen er ladet op, tag da kablet ud af opladningsenheden, og fjern kablet fra din bil.

Kan man lade en elbil, når det regner?

Ja, det er sikkert at lade din elbil i regnvejr, da opladningssystemerne er konstrueret til at modstå vand. Elkabler og billadere er vandtætte.

Påvirker vejrtemperaturen ladehastigheden?

Vejrforholdene kan påvirke ladehastigheden. I koldere vejr kan det være, at batteriet skal varme op, før det kan lade ved optimal hastighed.

Kan kablerne til min elbil blive stjålet under opladning?

Det bør ikke udgøre nogen fare at lade en elbil ved en offentlig ladestation. Ladebokskabler bør låses fast i ladestikket til køretøjet for at gøre det sværere at fjerne det.

Kan nogen stjæle min el ved at oplade deres bil, når jeg er væk?

Mange ladeenheder til hjemmeladning har en sikkerhedsfunktion, som forhindrer, at nogen kan stjæle elektricitet til at oplade deres egen bil. Dette omfatter en elektronisk lås og muligheden for at indstille tiden for, hvornår opladningen foregår, så tyven skal vide, hvornår det begynder og slutter.

 

Ved hvilket batteriniveau er det bedst at oplade en bil?

Elbilbatterier lader med en optimal hastighed ved et batteriniveau på mellem 20-80 %. Dette er forbundet med bilens indstillinger om batteribeskyttelse. Ladehastigheden sænkes, når køretøjet er ladet op til 80 %, eller når batteriniveauet er under 20 %.