Biludlejning på Sardinien, skræddersyet til dig
Sardinien er en ægte juvel i Middelhavet, og øen har nogle af verdens mest fantastiske strande. Følg de mange forskellige vandrestier langs kysten, eller ro i kajak rundt til de skjulte bugter. Kør længere ind i landet i din lejebil, og lad dig opsluge af det uberørte landskab, de afsidesbeliggende småbyer og bosættelser fra bronzealderen. Book nuPopulære biludlejningskontorer på Sardinien
Oplev Sardiniens bedste strande
Selvom Sardiniens bedst kendte strande ligger mod nordvest langs den glamourøse, stjernebestrøede Costa Smeralda, er der mange andre paradisstrande, hvorfra du kan nyde synet af et utroligt blåt hav.Der er kun adgang til en af de mest afsondrede strande via en 30 minutters sejltur fra Cala Gonone, som ligger halvvejs nede ad øens østkyst. Det er turen værd: Den storslåede Cala Luna (Månebugten) er en halvmåne af hvidt sand ved en ferskvandslagune og flankeret af klipper med huler.
På den sydlige del af øens vestkyst har Costa Verde en række brede sandstrande som f.eks. Scivu, aldrig overfyldt og med 60 meter høje klitter – perfekt til en gåtur på bare fødder. Når du kører lejebilen langs kystvejen, vil du ikke kunne lade være med at holde ind for at gå ned til de isolerede, klippefyldte vige.
Har du lyst til en tur væk fra kysten? Ud for Costa Smeralda ligger Maddalena-øgruppen – 20 minutters færgetur fra havnen i Palau – som består af over 60 små granitøer, der ligger spredt mellem Sardinien og Korsika. Når de besøgende ikke svømmer eller sejler, kan de spadsere rundt i Maddalena, en livlig og kosmopolitisk by, som er fuld af barer, restauranter og boghandlere.
Bilferier til Sardiniens allerbedste vandrestier
Gola Su GorropuKør i en halv time til feriestedet Cala Gonone, forbi gårdene i den nederste del af Flumineddu-dalen, så kommer du til parkeringspladsen over for Hotel Silana ved Genna Silana-passet på rute SS125 (km 183). Herfra er der en to timer lang (10,5 km) vandretur gennem skove af steneg og eroderede kalkstensklipper til den fantastiske klippefyldte kløft Gola Su Gorropu, en af de dybeste i Europa.
Cala Goloritzè
Halvfems minutter længere mod syd ad SS125, som deler Parco Nazionale del Golfo di Orosei e del Gennargentu (Sardiniens største nationalpark) i to, møder Gennargentu-bjergene havet forholdsvis pludseligt og danner en halvmåne af dramatiske klipper. Det er en afslappende gåtur, der begynder ved Cooperativa Goloritzè på Golgo-plateauet og snor sig ned til en pragtfuld stenbugt ved navn Cala Goloritzè. Regn med omkring 2,5 timer tur/retur.
Nuraghe Su Nuraxi
Det er nødvendigt med gode sko for at komme til bronzealderbosættelsen Nuraghe Su Nuraxi, det eneste sted på Sardinien, der er optaget på verdensarvslisten. Gå gennem det frodige landskab nær byen Barumini (50 minutters kørsel direkte nordpå fra hovedstaden Cagliari), med eller uden en lokal guide, indtil du kommer til det megalitiske tårn (som stammer fra 1.500 f.Kr.) og det nuragiske kompleks af cirkelformede, sammenhængende bygninger, der breder sig ned ad bakkesiden.