Biludlejning i Nantes, skræddersyet til dig
Vi gør biludlejning i Nantes nemt, fordi vi ved, at du længes efter at føle friheden på vejen. Hvorend dine rejser bringer dig, venter nøglerne på at låse op for verden.Book nu
De bedste udlejningskontorer i Nantes
Planlæg din tur til Nantes
Når du udforsker Nantes, som ligger i Frankrigs Øvre Bretagne-region, får du mulighed for at nyde mange forskellige kulturelle og gastronomiske glæder. Hent din Avis lejebil fra et af vores lokale biludlejningskontorer, som er anført ovenfor, og nyd denne skønne by og de omkringliggende områder.Kosmopolitiske og livlige Nantes, med den misundelsesværdige placering ved Loire-floden og den blomstrende kunstscene, er en flot by med mange spændende tilbud. Nantes-katedralen, eller Cathédrale St-Pierre-St-Paul, ligger højt på hitlisten over attraktioner. Denne imponerende gotiske bygning har et rummeligt indre med 37 meter høje hvælvinger og enestående glasmosaikvinduer.
Den måske mest usædvanlige attraktion i Nantes er Les Machines de l'Île de Nantes, en surrealistisk maskinpark, hvor der udstilles et utroligt udvalg af mekaniske skulpturer, herunder en kæmpestor elefant bygget i stål og træ. (Tingesten er 12 meter høj og otte meter bred og kan bevæge sig op til 3 km i timen.)
Dem, der er på udkig efter en lidt mindre surrealistisk dag, kan finde en fin samling af fossiler, udstoppede dyr og interaktive udstillinger på det naturhistoriske museum i Nantes. Jules Verne-museet, som er dedikeret til den berømte franske forfatter, der er mest kendt for sit science fiction-værk Rejsen til Jordens indre, er også et besøg værd. Her er der udstillet førsteudgaver, og der findes også en række interaktive afdelinger, så der er mulighed for en sjov og lærerig dag for hele familien.
Når solen skinner, kan du besøge Jardin des Plantes, en smuk botanisk have, der åbnede i 1860. Ud over et dejligt drivhus fra det 19. århundrede, som er fyldt med palmetræer, er der gangstier, et kalejdoskop af blomsterbede og mange forskellige naturlige højdepunkter, herunder japanske ahorntræer og meget gamle magnoliatræer.
Bilferier fra Nantes
Frankrig er forførende og giver de besøgende mulighed for at nyde et væld af fine spisesteder, en livlig kulturscene og landskaber, som har inspireret kunstnere i flere århundreder. Hent din Avis lejebil, og udforsk disse attraktioner i nærheden.Bretagnes forhistoriske park
Omkring halvanden times kørsel fra Nantes ad N165 tilbyder Parc de Préhistoire de Bretagne en sjov dag for hele familien. Vend tilbage i tiden, udforsk forskellige markerede stier, og opdag en verden af dinosaurusser i 30 livagtige scener, der er placeret i et skovområde på 10 hektar med søer og picnicområder.
Château de Suscinio
Kør i lidt over halvanden time ad N165 for at nå frem til Château de Suscinio. Denne smukke bygning, der blev bygget i den sene middelalder, er som taget ud af et eventyr med tårne og en voldgrav. Slottet huser også et museum med en gennemgang af Bretagnes og Morbihans historie. Hvis du vil se flere spændende steder, kan du besøge den nærtliggende by Sarzeau, en traditionel by i Bretagne med mange forskellige restauranter, caféer og butikker.
Carnac-stenene
Hvis du er interesseret i Carnacs historie, kan du køre omkring en time og 40 minutter ad N165 for at besøge Carnac-stenene, en spændende samling af megalitter, som er koncentreret omkring landsbyen Carnac. På stedet findes der over 3.000 forhistoriske opretstående sten, som blev rejst af de forhistoriske keltiske indbyggere i Bretagne, men formålet med dem er fortsat et mysterium. Det er også værd at bruge tid på at udforske selve Carnac med fem sandstrande og en køn kirke fra det 17. århundrede.